Always two there are, a master and an apprentice…
Som jeg har skrevet om før, så er hacking omgivet af en vis mystik og aura af magi og skjulte loger. For en begynder kan det være endda meget vandskeligt at finde gode informationer om hvordan man faktisk hacker, ja selv for erfarne IT folk er det næsten umuligt at finde noget konkret. På nettet kan man finde mange videore der demonstrere hacking, men disse er altid lavet sådan at de ikke rigtigt kan bruges til noget, hvis man ikke er meget dybt inde i emnet i forvejen. Der findes også talrige bøger der bruger ordet hacking i titlerne, men heller ikke disse giver den fulde og historie og konkret viden om hvad man faktisk gør når man sidder foran skærmen.
Der er selvfølgelig flere grunde til at det er sådan. Dels er der ingen der ønsker at give ”opskrifter” der kan bruges direkte, eller blot give oplysninger der er nok til at en eller anden uforvarent kan komme til at gøre skade på andre eller på sig selv. En anden årsag er at hacking faktisk ofte er et relativt kompliceret område, hvor selv meget erfarne hackere, hver gang de står over for et nyt mål er nødt til at lære noget nyt og delvist starte forfra. Det er klart at en erfaren hacker hurtigere når i mål end en begynder der ofte aldrig når i mål, men der er altid en lærings proces og et hack kan sjældent, faktisk aldrig, bruges direkte mod et andet mål.
Hvis du har læst mine artikler og poster, f.eks dem fra Blackhat og Defcon, så vil du også se at de er skrevet relativt overordnet og på en sådan måde at en begynder ikke kan gennemskue hvad der egentlig sker og hvordan han eller hun selv skal reproducerer det. Spørgsmålet som du nu sikkert stiller er ”bliver det så anderledes med de kommende poster som denne handler om” og svaret er Ja og Nej.
Den serie af poster jeg har i støbeskeen vil ikke direkte og hurtigt sætte dig i stand til at hacke hele verden, men hvis du er parat til at følge rådene og anvisningerne og selv arbejde og læse videre, så vil du kunne lære dig at hacke med hård arbejde og mange timers læsning og øvelser og lad mig på forhånd advare dig. Det er ikke noget du gør på kort tid, du vil blive frustreret og du vil sikkert hurtigt synes at der bliver mere og mere du ikke ved, i stedet for mere og mere du ved. Dette skyldes kun at du kommer dybere ned i emnet og mere og mere at denne forunderlige verden åbner sig for dig. Dette kam med andre ord blive en rejse ind i en ny og meget stor verden, med masser at mindre områder du kan gøre dine.
God hacking og med Venlig Hilsen
Kim
oktober 13, 2008 kl. 11:10 am |
Det lyder spændende Kim. Det glæder jeg mig til at læse mere om.